19. januar 2024
Til: Architecture, Landscape, Spaces

Nytårskur for netværket

Planen var perfekt og vi startede året med at samle Tech2Tech netværket til FAGLIG NYTÅRSKUR 2024. Vi havde fokus på temaet ”The Self-Sustainable-City”.

Evnen til selvopretholdelse

Klimaforandringer, pandemier, transportkollaps og krige peger alle mod samme retning for behovet for resiliens, evnen til selvopretholdelse – kort sagt – altså at undgå kollaps.

Sidste års tema for Tech2Tech’s nytårskur var ”Transformation”, som en meget vigtig brik i aktuelle problematikker. I år zoomede vi endnu mere ud og så på byens økosystemer som helhed. Desuden fremtidens byer, i perspektivet af de klimaforandringer, vi lever i.

Kan man tænke sig regenerative byer? En by som et lukket cirkulær loop, der kan forsyne sig selv i meget højere grad – mad, vand, bygninger, materialer, infrastruktur, energi, skrald / affald / waste management / human waste m.m.

Skabelonloftet på Refshaleøen

Konferencen blev afholdt på Refshaleøen, hvor der arbejdes med videreudvikling af området og idékonkurrencer. Vi havde booket autentiske lokaler på Skabelonloftet, hvor skibs-skabeloner for B&W blev lavet i fuld størrelse. Et arbejde, der krævede en del plads.

Panel, snak og middag

Efter det meget kompetente panel havde budt ind med stor bredde med indlæg om vores tema, gik snakken blandt deltagerne i nytårskuren livligt. Den fortsatte på samme måde ved det smukt dækkede bord, hvor vi nød en skøn middag med tilhørende drikkevarer.

Stort tak til alle deltagere for at bidrage med gode dialoger, engagement og fantastisk stemning i de fascinerende lokaler i Skabelonloftet på Refshaleøen i København.

Skabelonloftet på Refshaleøen blev brugt til Tech2Tech2 nytårskur 2024

Nyt Fagligt Forum med Tech2Techs netværk. Nytårskur med middag på Skabelonloftet