Betingelserne i det følgende herunder regulerer aftaleforholdet mellem Tech2Tech Aps, Cvr nr: 46215508 og kunderne.


Tilmelding, depositum & slutbetaling: Din tilmelding er først bindende for begge parter, når
depositum er rettidigt indbetalt. Restbeløbet for studie- og netværksturen, skal indbetales på den
aftalte dato. Ved indbetaling accepterer kunden gældende betingelser.


Prisændringer efter aftalens indgåelse: Tech2Tech forbeholder sig ret til at forhøje den aftalte pris
med maksimum 10% – som følge af ændringer i transportomkostninger, skatter, afgifter,
valutakurser o.lign., som Tech2Tech ikke kan eller har kunnet tage højde for ved beregning af priser
for den respektive studietur.


Rejse- og sygeforsikring: Studie- og netværksturene arrangeres i erhvervsmæssige sammenhæng og det er nødvendigt at tegne en erhvervsrejse- og sygeforsikring. Hver enkelte deltager skal selv sørge for at være forsikret gennem sin respektive arbejdsplads. Vi anbefaler at I tager kontakt til Erhvervschef hos Gouda Rejseforsikring: Michael Haugbyrd, Mobil: +45 3029 7524, Mail: michael.holstberg@gouda.dk


Beskrivelse og forudsætninger: Tech2Tech tilbyder Studie- og netværksture, som har karakter af
forretningsrejser og udbydes kun til erhvervskunder. Formål er målrettet at arbejde med faglig
udvikling, videndeling og opbygning af professionelle relationer over tid. Studieturene udbydes
kontinuerlig til Tech2Tech netværket og er en integreret del af længerevarende samarbejde – med
løbende deltagelse på studie- og netværksture, tema-events, cykel-studieture og andre relevante
arrangementer. Rejserne udbydes derfor som en integreret del af dette samarbejde og ikke som
traditionelle pakkerejser rettet mod den generelle offentlighed.


Tech2Tech forbeholder sig ret til ændringer og aflysninger som følge af forhold uden for
virksomhedens kontrol (force majeure), herunder strejker, uroligheder, krig, naturkatastrofer eller
alvorlige sundhedsmæssige hændelser. Der tages dog forbehold for ansvar i forbindelse med
aflysninger, ændringer og ekstra omkostninger – i forbindelse med force majeure, fx strejker,
uroligheder, krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller lignende.

Tech2Tech ApS har tegnet en udvidet ansvarsforsikring, som dækker virksomhedens aktiviteter –
til orientering er denne forsikring et specialistprodukt også anvendt i rejsebranchen.


Pas, visum, vaccinationer & ansvar: Det er kundens ansvar at sikre sig gyldigt pas. Der skal
oplyses deltagernavne i overensstemmelse med de navne, som er registreret i Det Centrale
Personregister og opført i deres gyldige pas. Hvis et navn ikke stemmer overens med det i
reservationen, er det alene kunden, som hæfter for den eventuelle meromkostning ved ændring/køb
af ny billet med korrekt navn.


Det er kundens ansvar at sikre eventuelle visa og vaccinationer. Vedrørende vaccinationer henviser
vi til egen læge eller Seruminstituttet


Det er kundens ansvar at møde op til fly-check-in inden for den angivne tidsfrist. Oplysninger om
seneste check-in fremgår af den udstedte flybillet eller e-ticket. Hvis check-in ikke gennemføres
rettidigt, og dette medfører afvisning ved boarding, skal den rejsende selv afholde eventuelle
udgifter til videre transport. Kan destinationen ikke nås, bortfalder rejsen uden kompensation.

Alle angivne tidspunkter på flybillet og i rejseplan er oplyst i lokal tid. Der tages forbehold for
ændringer i afgangs- og ankomsttider efter billetter og rejseplan er fremsendt.


Reklamationer: Eventuelle fejl eller mangler i forbindelse med gennemførelsen af en aktivitet eller
forretningsrejse, skal meddeles Tech2Tech hurtigst muligt, så forholdet kan søges afhjulpet. Hvis et
forhold ikke kan løses undervejs, skal kunden fremsende en skriftlig reklamation og senest fire uger
efter aktivitetens eller forretningsrejsens afslutning. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem
parterne, afgøres tvisten efter dansk ret ved de almindelige domstole eller i henhold til eventuel
aftalt voldgift mellem parterne.