20. – 28. marts 2015
Til: Architecture
Studie- og netværksturen i 2015 gik til Mexico med fokus på ”Architecture”
Mexico byder på enestående oplevelser både arkitektoniske, kulturelle, kunstneriske, kulinariske og ikke mindst når det gælder landets unikke befolkning. Mexico er et af verdens lande, der byder på arkitektur af særdeles høj kvalitet.Turen er planlagt i tæt samarbejde med Mexico ’s ambassade i Danmark og ambassadør hr. José Ignacio Madrazo. Turen starter med indkvartering i Mexico City, beliggende i byens hippe Polanco-kvarter. Den mexikanske Pritzker-Prize-vindende arkitekt Luis Barragán, skabte gennem 1900 tallet arkitektur, der efterfølgende dannede basis for en række andre mexicanske arkitekter som Sordo Mardaleno, Teodoro Gonzales og Ricardo Lagorette. Derudover har byen Mérida på Yacatan-halvøen, med en størrelse på knap 1 mio. indbyggere, en stærk kulturel profil.
Traditionen tro blev de gode 1:1 dialogmøder selvfølgelig afholdt, hvor alle leverandører og arkitekter mødes for vidensdeling med projekter og produkter. Resultatet heraf er nye kontakter som kan bruges i fremtidige projekter og ny viden om muligheder og samarbejde for fremtidige projekter.
