Tech2Tech – Konceptet

Tech2Tech er faglige studie- og matchmaking-arrangementer. Begrebet Tech henviser til det faglige, til viden, til kundskaben, til det tekniske, til eksperten, til den professionelle. Tech2Tech betegner derfor mennesker med viden og fagkundskab, der mødes til udveksling og udvikling af kvalifikationer og kompetencer.

Tech2Tech har 100 % fokus på den målrettede dialog, den gensidige udveksling af viden og erfaring, som alle deltagerne bidrager til. Repræsentanter for de enkelte deltagergrupper inddrages tidligt i planlægningsfasen omkring indhold og program for at sikre det højeste faglige niveau.

Arrangementernes praktiske afvikling finder altid sted på lokaliteter, der har stor faglig relevans for deltagerne. Der indgår typisk en række møder, hvor alle deltagerne over for hinanden præsenterer projekter, produkter og løsninger, så potentielt gensidigt udbytte identificeres. Desuden indeholder arrangementerne en række faglige og kulturelle indslag, der ikke kan opleves ellers, da de er udvalgt og skræddersyet specifikt til det enkelte arrangement.

Når arrangementerne afholdes udenlands, skabes der i samarbejde med danske ambassader, repræsentationer eller lokale myndigheder og forbindelser, kontakt til lokale aktører af interesse for de deltagende danske virksomheder. Derfor omfatter arrangementets matchmaking-del ud over den interne networking mellem deltagerne, også andre mulige samarbejdsrelationer. Det kan være samarbejde med uddannelsesinstitutioner, forskningsenheder, leverandører, kunder og generelt muligheder for etablering eller udvidelse af de danske deltageres aktiviteter i det pågældende land.

Tech2Tech-konceptets vision er at skabe et forum, hvor deltagere med høj faglig ekspertise inden for et specifikt område bidrager til vidensudveksling over et givet tema, så hver enkelt deltager efter arrangementet er blevet inspireret og beriget med yderligere viden og personlige, forretningsmæssige relationer.

 

Comments are closed.